Hundetræning - Lynhold

Hundetræning - Lynhold

Normalpris
249,00 kr
Udsalgspris
249,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusiv moms.

Hundetræning elevhold 3 dage i streg -samt en teoriaften

Mandag d. 19/6-23, tirsdag d. 20/6-23 og onsdag d. 21/6-23

I forbindelse med, at vores instruktørelever skal have den sidste praktik inden deres eksamen, kan vi tilbyde lynhold for familiehunde på små hold til specialpris.

  • kl.   9.00 -   9.45 Letøvede/Øvede
  • kl. 10.00 - 10.45 Unghunde/Voksne begyndere
  • kl. 11.00 - 11.45 Hvalpe 2
  • kl. 12.00 - 12.45 Hvalpe 1
  • kl. 13.00 - 13.45 Hvalpe 1 

Træningen foregår på de grønne arealer for enden af stien på Essen 9-13, 6000 Kolding.

Inkl. teoriaften d. 19/6-23 kl. 19-21.30 -uden hund, hos RieRavn CHR, Avnøvej 69, 6100 Haderslev - ca. 7 km øst for Christiansfeld.

Ved tilmelding melder man sig til træningsholdet, samme tidspunkt alle 3 dage, samt 2 1/2 times teori.

OBS: Der er kun få pladser på holdene. 

LÆS MERE OM HOLDENE:

Hvalpe 1 - Alle nye kursister med hvalpe fra ca. 9 uger og op til 8 mdr. samt voksne små racer under 7-8 kg.

Der opdeles i hold ude på træningspladsen, ofte ud fra størrelse så alle får en god oplevelse.

Mål: at skabe en stærk og stabil relation mellem hund og ejer, at få hvalpen socialiseret med andre hunde under ordnede forhold samt forebygge fremtidige problemer gennem teori og praksis.  

Fokus på signaler -korrekt brug af signaler. Lære hunden at ignorere forstyrrelser og blive i øvelserne i længere og længere tid.
Gå pænt i snor og komme når der bliver kaldt samt andre basale lydighedsøvelser.
Understrege vigtigheden af korrekt miljøtræning for ejeren. 

 

Hvalpe 2 - Alle kursister der tidligere har deltaget på Hvalpe 1 holdet hos RieRavn - Etik og naturlig adfærd.

Styrke relation yderligere. Tryghed er vigtigt.

Fokus på stabilitet i øvelserne fra Hvalpe 1 samt øge afstanden til ejer i de øvelser, hunden er stabil i.

Selvstændighed og ro -både på træningspladsen og derhjemme.

Øge graden af ydre forstyrrelser -de indre kommer af sig selv i forbindelse med kønsmodningen, så dem tager vi også.

Øge sværhedsgraden generelt.

Socialisering er stadig utrolig vigtig, så leg med andre hunde vægtes højt på holdene. Miljøtræning prioriteres ligeledes særdeles højt.

Afledning er et af de bedste redskaber, vi kan give. Trænes både i konkret øvelse og i praksis.

Lineføring og indkald skal nu efterhånden fungere stabilt.

Hilse-øvelsen skal gerne blive en øvelse, der anvendes hver dag.

 

Unghunde / Voksne begyndere - Alle nye kursister der ikke tidligere har deltaget på træningshold hos RieRavn - Etik og naturlig adfærd.

Her er allerede en lidt større opgave at løfte, fordi hundene nu er blevet det ældre inden, vi får dem i hænderne.

Vi har dog den fordel, at modenhedsmæssigt er de længere fremme end en lille hvalp, så vi derfor også, i mange tilfælde, kan gå lidt hurtigere frem.

Jeg vil understrege vigtigheden af at komme i gang så hurtigt som muligt! Jo tidligere hunden kommer til træning, des bedre er muligheden for at forebygge, der opstår problemer og des bedre bliver indlæringen af øvelserne.

Fokus på hvordan hunden er bygget sammen -af drifter og instinkter.

Vigtigheden af relevant hundetræning samt en god og stærk relation.

Korrekt brug af signaler -både verbale, kropslige og mimiske.

Forståelse af øvelserne - gælder både hund og ejer.

Hensigtsmæssig brug af forstærkninger som ros og godbidder.

Balance i binding og selvstændighed.

Udfordringer ved hundens udviklingsfaser.

Socialisering med andre hunde -hvis muligt på holdet.

 

Letøvede/Øvede - Alle kursister der tidligere har deltaget på Hvalpe 2 holdet eller Unghunde/Begynder hos RieRavn - Etik og naturlig adfærd.

Vi arbejder videre med allerede indlærte øvelser -og nye kommer til. Vi har især fokus på stabilitet og præcision, og at hundene formår at være i øvelserne i længere og længere tid. 

Der arbejdes med færre signaler -og flere forstyrrelser.

Der lægges en specifik træningsplan for de tilmeldte hunde, og vi kan derfor ikke oplyse om generelle øvelser, da det skifter fra hold til hold.