
Hundens anatomi og fysiologi – intensivkursus (CHR)
Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Fysiologi er læren om, hvordan organismens cellegrupper (anatomien) virker.
Kan vi forstå bare den basale anatomi og fysiologi hos hunde, kan det lette vores forståelse utrolig meget i forhold til ernæring, adfærd, træning og sygdomme.
Få hundens anatomi og fysiologi formidlet på en let og forståelig måde. Hunden forklaret fra inderst til yderst.
Kurset Hundens anatomi og fysiologi henvender sig til alle terapeuter, instruktører, adfærdskonsulenter og særlig interesserede hundeejer, der vil tilegne sig en større viden om hundekroppens fantastiske opbygning og funktion inden for bl.a.:
- Celle og vævslære
- Knogler og led
- Sener og ligamenter
- Muskler og bindevæv (fascier)
- Kroppens styresystemer
Der vil være særlig fokus på: Opbygning af væv og funktion (histologi). Opbygning af hundens bevægeapparat. Hvordan foregår hundens vækst. Genetik. Kroppens styresystemer – funktion og indbyrdes sammenhæng. Bevægeapparatet.
Intensivkursus på 8 lektioner. Kompendium ca. 20 s. udleveres.
Deltagere: Kurset er åbent for alle, men forvent anatomi og biokemi på et vist niveau. Begrænset antal pladser - så der er tid til individuel vejledning. Kurset er uden hund.
Tid: Lørdag 21/1 2023 kl. 9.00 - ca. 16.00.
Sted: RieRavn®, Avnøvej 69, 6100 Haderslev - ca. 7 km øst for Christiansfeld.
Pris: 1495,- inkl. kaffe, the, sandwich, kage og frugt samt kompendium og slides.